Historien bag murermester Finn Pedersen & Søn
Murermester Finn Pedersen & Søn har gamle og
stolte traditioner i murerfaget. Murerfirmaet er
familiedrevet og er i over 140 år gået i arv.
Firmaet er således blevet i familien igennem
mange generationer og kører lige nu på 4. og 5.
generation. Et murerfirmas tilblivelse
Murerfirmaet har igennem årene været på en
lang og begivenhedsrig rejse.
Det begyndte i slutningen af 1800-tallet,
hvor stamfaderen til murerdynastiet,
Hans Pedersen, startede som murer og
brøndgraver på Grønlandshuse i Odsherred.
Her havde han et murstensbrænderi, der gik
i arv til sønnen, som i 1935 valgte at flytte
firmaet til Gelstrup, Nykøbing Sjælland.
Efter en årrække flyttede firmaet atter adresse
med 3. generations sønnerne. Denne gang gik
turen til det naturskønne Egebjerg, som også
i dag udgør hjembasen for murerfirmaet.
I dag er murerfirmaet ejet af Finn Pedersen, som
sammen med hans søn, Morten, udgør 4. og 5. generation.
Finn Pedersen havde i 2013 40 års jubilæum som
mester. Dertil kan han i 2015 fejre sit 50 års
jubilæum som murer. Dette sker samme år som
Anne Bergsamlingernes 50 års jubilæum, som
Finn i sin tid var med til at opføre.
Et murerhåndværk med historisk kvalitet
Murerfirmaet Murermester Finn Pedersen & Søn
udfører professionelt murerarbejde baseret på det
smukke, gamle håndværk og den nyeste viden og
teknologi inden for feltet. Tilsammen giver det
unikt murerarbejde af særdeles høj kvalitet og
soliditet.Vi bærer med stolthed murerfirmaets
arv videre, og vi har i vores arbejde altid
fokus på vores kunders tilfredshed og
kvaliteten af vores arbejde. Det giver både os og vores kunder en tryghed
samt sikkerhed for optimale løsninger, tilpasset kundens ønsker og behov.